| Krydret lammegryde |
 |
|
Frysning: Fryseegnet (2-3 mdr.) |
Tilberedningstid: Ca. 1¼ time. |
|
Forord:
Lammekød passer ikke alene godt sammen med de fleste krydderier, men også med krydderurter, friske eller tørrede. |
|
Vareforbrug til 4 personer:
1 kg lammekød, bov eller bryst
1½ tsk. salt
¼ tsk. peber
½ tsk. basilikum
½ tsk. rosmarin
1 fed hvidløg
2 spsk. tomatpuré
2-3 dl bouillon
1 lille blomkålshoved
1 pk. frosne bønner, 300 g
4 tomater
1 spsk. citronsaft
lidt reven citronskal |
|
Sådan skal man gøre:
- Skær kødet i terninger på 3x3 cm og brun det i en gryde, helst uden tilsætning af fedtstof.
- Tilsæt krydderierne og spæd med bouillonen.
- Lad stegningen forsætte ved svag varme i ca. 30 minutter.
- Rens blomkålen og del den i mindre buketter.
- Skold tomaterne og træk skindet af.
- Læg blomkål, tomater og bønner i gryden og lad retten koge yderligere 15 minutter til alt er mørt.
- Tilsæt citronskal og saft og smag til med krydderier.
- Servér med kogte kartofler eller ris.
|
|