| Lammebov med kartoffelgratin |
 |
|
Frysning: Ikke fryseegnet. |
Tilberedningstid: Ca. 1¼ time. |
Ovntemperatur: 200 grader. Stegetid: 1 time. |
|
Forord:
Lammebov er betydeligt billigere end kølle. Vi steger boven og giver den en krydring, der passer til den raffinerede, timiankrydrede kartoffelgratin. |
|
Vareforbrug til 4 personer:
1 lammebov
salt
peber
Herbes de Provence eller ½ tsk. timian,, ¼ rosmarin,
¼ salvie
5 knuste enebær
1-2 fed hvidløg
smør eller margarine
Kartoffelgratin:
¾ kg skrællede kartofler
3 dl reven ost
1½ tsk. salt
1 tsk. stødt timian
2 dl fløde |
|
Sådan skal man gøre:
- Hvidløget skæres i spinter, og kødet spækkes hermed. Lav små lommer langs hinder og ben.
- Krydderurter og enebær blandes i blødgjort fedtstof, og denne blanding smøres på kødet. Der drysses med salt og peber.
- Kødet steges på risten til bradepanden i ovnen ved 200 grader i ca. 1 time.
- Kartoflerne skæres i tynde skiver og lægges lagvis med ost og krydderier i et ovnfast fad.
- Hæld fløden i fadet og sæt dette i ovnen samtidig med stegen, til kartoflerne er møre og overfladen gylden.
Kartoffelgratinen bliver færdig nogenlunde samtidig med stegen.
Tips:
Stegen vinder ved at stå ca. 10 minutter, inden den skæres for. |
|