Gratineret sømandsbøf Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 1½ time.
Ovntemperatur: 200 grader. Bagetid: 1 time.

Forord:
De fleste holder meget af retter med oksekød. Til denne ret behøver man ikke bruge det allerdyreste kød. Man kan anvende, hvad man ellers ville bruge til bankekød, hvad retten da også er en varition af.

Vareforbrug til 4 personer:
500 g oksekød
3-4 løg
10 kartofler
smør eller margarine
salt
peber
4 dl vand eller pilsner

Sauce:
1 dl creme fraiche
1 lille ds. tomatpuré
peber
2 dl reven ost
Gratineret sømandsbøf
Sådan skal man gøre:
  1. Kødet skæres i skiver og bankes. Løgene pilles og skæres i ringe. Kartoflerne skrælles og udskives.
  2. Kødskiver og løg brunes let og lægges lagvis med kartoffelskiver i et ovnfast fad. Der drysses salt og peber mellem lagene.
  3. Der hældes vand eller pilsner i fadet og retten sættes i en 200 grader varm ovn i ca. 45 minutter.
  4. Ingredienserne til saucen blandes og saucen fordeles over retten, der gratineres i ovnen yderligere ca. 15 minutter.
Tips:
En skål salat vil være et godt supplement til dette måltid.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com