Bøf i folie Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 30 minutter.
Ovntemperatur: 275 grader. Bagetid: 10 minutter.

Forord:
Bøf i folie kan tilberedes af oksefilet, men også af velhængt tykstegsfilet, inderlår eller klump.

Vareforbrug til 4 personer:
4 skiver tykstegsfilet
smør til stegning
salt
peber
250 g champignon
25 g smør
25 g mel
2½ dl kaffefløde
evt. mælk
2 spsk. tør sherry
kraftig folie til indpakning
Bøf i folie
Sådan skal man gøre:
  1. Kødet bankes let, brunes i smør på panden, drysses med salt og peber og tages af panden.
  2. De rensede svampe skæres i skiver og svitses få minutter i smør.
  3. Smør og mel afbages, der spædes med fløde, saucen koges godt igennem og tilsættes evt. lidt mælk.
  4. Smages til med salt, peber og sherry, hvorefter svampene blandes i.
  5. Klip 4 stykker kraftig folie til og læg en bøf med lidt sky på hver.
  6. Fordel svampene over bøfferne. Luk folien sammen ret løst og læg pakkerne i et fad.
  7. Sættes i ovnen ved 275 grader i ca. 10 minutter, alt efter hvor gennemstegt man ønsker kødet. Hertil serveres dampede grønne bønner og flutes.
Tips:
Fintklippet purløg eller persille drysses over champignonerne før pakken lukkes. Det giver en fin farve til retten.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com