| Grillet oksekød med citron |
 |
|
Frysning: Ikke fryseegnet. |
Tilberedningstid: Ca. 30 minutter. |
|
Forord:
Det er ikke nødvendigt at have en dyr udendørsgrill til denne ret, som udmærket kan laves på en grillpande eller under ovngrillen. |
|
Vareforbrug til 4 personer:
4 skiver mørt oksekød (filet, inderlår eller klump)
salt
peber
1 citron
Kryddersmør:
30-40 g smør
2-3 spsk. hakket persille
Garniture:
500 g haricots verts
1-2 fed hvidløg
smør eller margarine
peber |
|
Sådan skal man gøre:
- Nip bønnerne og kog dem knapt møre i letsaltet vand, ca. 8 minutter og slå vandet fra.
- Hak hvidløg og svits det i smør, det må ikke tage farve.
- Tilsæt bønerne og lad dem snurre på panden og drys med friskkværnet peber.
- Del smørret i 4 stykker og rul dem i hakket persille.
- Salt og peber drysses på kødet, som skal være tyndt udbanket. Det lægges på den glohede grillpande. Steg bøfferne kort tid på begge sider.
- Anret bøfferne på et fad, dryp med citronsaft og garnér med bønnerne og læg kryddersmør på.
Tips:
Kødet skal vendes, når kødsaften begynder at piple frem - og det er stegt rødt, når kødsaften igen pipler frem. Derefter kan stegetiden forlænges efter ønske. |
|