| Tournedos med ovnstegte tomater |
 |
|
Frysning: Ikke fryseegnet. |
Tilberedningstid: Ca. 25 minutter. |
Ovntemperatur: 275 grader. Stegetid: 2-3 minutter. |
|
Forord:
Tournedos er bøffer af oksemørbrad, så det er bestemt ikke billig mad. Men man skal da også have lov til at forkæle sig selv og sin mave en gang imellem. |
|
Vareforbrug til 4 personer:
4 skiver oksemørbrad à 250 g
4 skiver bacon
1 dl olie
1 dl rødvin
salt
peber
4 store tomater
ca. 50 g reven ost |
|
Sådan skal man gøre:
- Bank kødstykkerne let med hånden og læg en skive bacon rundt om bøffernes kant og gør det fast med tandstikkere.
- Olie, rødvin og krydderier røres sammen og hældes over bøfferne, der trækker i denne marinade 2-3 timer. Vend dem af og til.
- Tomaterne skæres igennem og sættes med snitfladen opad, i et ovnfast fad. De drysses med reven ost og sættes i ovnen ved 275 grader eller under grillen til de er gyldne.
- Bøfferne duppes tørre og steges på en grillpande eller en støbejernspande 1-3 minutter på hver side, afhængigt af, hvor røde man ønsker bøfferne.
- Servér bøf og tomat på samme fad og servér grøn salat og brød til.
Tips:
Denne opskrift kan også anvendes til almindelige mørbradbøffer. |
|