| Minutbøf i folie |
 |
|
Frysning: Ikke fryseegnet. |
Tilberedningstid: Ca. 10 minutter. |
Ovntemperatur: 250 grader. Stegetid: 10 minutter. |
|
Forord:
Minutbøf er oksekød skåret i ganske tynde skiver, derefter marineret og stegt i folie i ovn eller på grill - en hurtig og meget lækker middagsret. Bed evt. slagteren skære kødet på maskine, så det bliver ensartede tynde skiver. |
|
Vareforbrug til 4 personer:
8 skiver inderlår eller andet mørt oksekød (ca. 1 cm. tykke)
Marinade af:
2 spsk. tør vermouth
2 spsk. salatolie
4 spsk. kinesisk soya
1 fed hakket hvidløg
2 spsk. sesamfrø
1 mellemstort hakket løg
¼ tsk. peber |
|
Sådan skal man gøre:
- Pisk marinaden sammen.
- Vend kødet i marinaden og lad det stå der i ca. 2 timer.
- Udklip 8 stykker kraftig frysefolie, der er lidt større end kødskiverne.
- Læg 1 skive kød på hver, fold folien sammen og buk enderne godt ind, så væden ikke løber ud under stegningen.
- Læg pakkerne i en ret varm ovn, 250 grader i ca. 10 minutter.
- Serveres direkte på tallerkerne. Hver især lukker pakken op og lader bøffen glide ud på tallerkenen sammen med væden.
- Serveres med grøn salat, flûtes eller løse ris.
Tips:
Rist sesamfrøene gyldne på panden i lidt salatolie, så giver det mere smag til marinaden. |
|