Ostetærte Udskriv

Frysning: Fryseegnet (2-3 mdr.) Tilberedningstid: Ca. 1¼ time + hviletid.
Ovntemperatur: 200 grader. Bagetid: 30-40 minutter.

Forord:
En friskbagt ostetærte kan serveres varm eller kold, men den smager dog bedst rygende varm. Serveret med et glas rødvin, er tærten et festligt og hyggeligt traktement.

Vareforbrug til 4 personer:
Tærtedej:
200 g mel
100 g smør
lidt salt
½ dl koldt vand

Fyld:
50 g mel
4 dl mælk
50 g finthakket løg
100 g emmentaler
100 g gruyère
3 æg
1 bæger creme fraiche (180 ml)
salt
muskatnød
Ostetærte
Sådan skal man gøre:
  1. Dejen tilberedes som en tærtedej og hviler køligt mindst 1 time.
  2. Mel og mælk røres til en jævning og bringes i kog.
  3. Løget tilsættes og koges i ca. 5 minutter.
  4. Osten rives groft, æggene piskes sammen og blandes i den let afkølede sauce.
  5. Saucen smages til med salt og muskatnød.
  6. En tærteform eller springform beklædes med dejen og tærten fyldes med ostemassen.
  7. Tærten bages ved 200 grader i ca. 30-40 minutter.
Tips:
Tærten bliver ekstra sprød, hvis dejen hviler nogle timer, evt. til næste dag.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com