Rulleomelet med røget sild Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 30 minutter.
Ovntemperatur: 175 grader. Bagetid: 10-15 minutter.

Forord:
Rulleomelet bages på pladen i ovnen. Den er nem at tilberede og har man brugt ovnen i forvejen, kan den bages på eftervarmen. Omeletten kan fyldes med stegte grønsager, rester af kød eller som her med flødeost og røget sild.

Vareforbrug til 4 personer:
4 æg
6 dl mælk
1 spsk. hvedemel
¼ tsk. salt

Fyld:
2-3 røgede sild
50 g flødeost
2 spsk. fintklippet dild
smør til stegning
Rulleomelet med røget sild
Sådan skal man gøre:
  1. Pisk æggene let sammen med mælk, mel og salt.
  2. Lav en form af bagepapir, 25x35 cm. Hold hjørnerne sammen med clips eller nåle.
  3. Pensl formen med smeltet smør, læg den på pladen eller i bradepanden og hæld æggemassen i.
  4. Bages ved 175 grader til æggemassen stivner, 10-15 minutter.
  5. Rens de røgede sild imens, vær omhyggelig med at få fjernet alle de små ben.
  6. Fordel fisken, små stykker flødeost og lidt hakket dild over omeletten og fold den over ved hjælp af papiret.
  7. Læg omeletten på et varmt serveringsfad eller skærebræt og servér med rugbrud og smør.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com