Calzone med skaldyr Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 1 time.
Ovntemperatur: 250 grader. Bagetid: 10-15 minutter.

Forord:
Calzone er en italiensk ret. Det er en variant af pizza, hvor man folder dejen over fyldet og bager retten i en hed ovn.

Vareforbrug til 4 personer:
25 g gær
2 dl lunkent vand
1 spsk. olie
½ tsk. salt
300-350 g hvedemel

Fyld:
150 g pillede rejer
1 ds. muslinger
300 g reven ost
1-2 tsk. oregano
Calzone med skaldyr
Sådan skal man gøre:
  1. Gæren smuldres i fadet og udrøres med lunkent vand.
  2. De øvrige ingredienser tilsættes og dejen æltes til den er blevet blank og smidig.
  3. Dejen hæver tildækket et lunt sted i ca. 30 minutter.
  4. Muslingerne afdryppes i en sigte.
  5. Rejer, muslinger, ost og oregano blandes i en skål.
  6. Dejen deles i 4 dele, der hver rulles ud til en oval plade, ca. 25 cm lang.
  7. Dejpladerne lægges på smurte bageplader.
  8. Fyldet fordeles, men lad en ca. 5 cm kant være fri for fyld. Dejen foldes sammen omkring fyldet og kanterne trykkes sammen.
  9. Bages i en 250 grader varm ovn i ca. 10-15 minutter til dejen er gylden og fyldet varmt. Servés straks.
Tips:
Man kan evt. pensle dejen med æg, der er pisket sammen med lidt koldt vand.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com