| Grønsagspizza |
 |
|
Frysning: Fryseegnet. (2-3 mdr.) |
Tilberedningstid: Ca. 1¾ time. |
Ovntemperatur: 225 grader. Bagetid: 25 minutter. |
|
Forord:
En grønsagspizza duftende af ost vil blive en succes. Grønsagerne kan varieres efter behag. Prøv f.eks. at udskifte squashen eller courgetten, som den også hedder, med en aubergine. |
|
Vareforbrug til 4 personer:
15 g gær
1 dl vand
1½ spsk. salt
¼ tsk. salt
180 g hvedemel
smør eller margarine
Fyld:
150 g friske champignoner
1 lille squash (ca. 200 g)
1 grøn peberfrugt
1 rød peberfrugt
1 løg
2 spsk. spiseolie
1 tsk. salt
1 tsk. oregano
1 spsk. hakket persille
2 dl reven ost, danbo eller emmentaler
½ dl reven parmesanost |
|
Sådan skal man gøre:
- Rør gæren ud i ca. 35 grader varmt vand.
- Tilsæt olie, salt og mel. Arbejd dejen igennem til den bliver smidig og lad den hæve i ca. 1 time.
- Skyl og rens champignonerne, squash og peberfrugt og skær dem i skiver. Pil løget og skær det i skiver.
- Svits grønsagerne i olie i ca. 5 minutter. Krydr med salt og oregano. Tilsæt derefter persille.
- Rul dejen ud og læg den i en smurt pieform, ca. 20 cm. i diameter. Bages i ovnen ved 225 grader i ca. 5 minutter.
- Kom grønsagerne i formen og drys de to slags ost over.
- Bag pizzaen på den nederste rille i ovnen i yderligere 20 minutter.
|
|