Empanada Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 1½ time.
Ovntemperatur: 200 grader. Bagetid: 40 minutter.

Forord:
Empanada er spansk og betyder brød. Vi kan sammenligne denne spanske specialitet med den italienske pizza, men i modsætning til pizzaen, er empanadaen lukket. Fyldet kan variere, ja man kan endda bruge rester, f.eks stuvninger som fyld.

Vareforbrug til 6 personer:
20 g gær
2½ dl vand
2 tsk. salt
ca. 400 g hvedemel

Fyld:
1 hakket løg
2 hakkede skalotteløg
2 peberfrugter
smør eller margarine
1 ds. tomater
1 skive skinke
salt
peber
timian
1 kogt kylling, ca. 1 kg
Empanada
Sådan skal man gøre:
  1. Dejen æltes som en gærdej og hæver ca. 1½ time.
  2. Peberfrugterne renses og hakkes, de svitses sammen med løgene, til disse er klare.
  3. Kyllingekødet skæres i terninger og tilsættes sammen med de øvrige ingredienser. Koges kraftigt ind og afkøles.
  4. Dejen rulles ud i to plader. Fyldet lægges på den ene på bagepladen. Den anden lægges over. Den underste foldes ind, fæstnes med æg og trykkes til med en gaffel. Efterhæver ca. 20 minutter.
  5. Skær et par huller i dejen, pensl med æg og bag pizzaen ved 200 grader i ca. 40 minutter. Serveres varm.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com