Shepherd´s pie Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 1¼ time.
Ovntemperatur: 225 grader. Bagetid: 30-40 minutter.

Forord:
Hvorfor denne ret kaldes hyrdens pie er ikke godt at vide. Det er imidlertid den engelske form for biksemad, hvor man udnytter en rest kød til en yderst velsmagende og letlavet ret.

Vareforbrug til 4 personer:
1 stort løg
25 g smør
evt. 1-2 fed hvidløg
500 g kogt eller stegt kød
½ tsk. frisk kværnet peber
salt
1 spsk. tomatpuré
4-5 dl bouillon (terning)
1½-2 spsk. maizena
1-2 ps. kartoffelmelspulver
ca. 50 g reven ost
Shepherd´s pie
Sådan skal man gøre:
  1. Løgene hakkes og svitses klare i smør.
  2. Kødet skæres i små terninger, som til biksemad og kommes i gryden sammen med hvidløg, tomatpuré, salt og peber.
  3. Der spædes med bouillon og retten bringes i kog og jævnes med maizena udrørt i kold bouillon. Smages til.
  4. Kartoffelmosen tilberedes efter brugsanvisningen.
  5. Kødet kommes i et ovnfast fad, dækkes af kartoffelmosen, der drysses med den revne ost. Retten sættes i en 225 grader varm ovn, varmen dæmpes straks til 175 grader og retten steges smuk gylden i ca. 30-40 minutter.
Tips:
Bouillonen kan erstattes af lige dele hvidvin og bouillon.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com