Ris i gratin Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 45 minutter.
Ovntemperatur: 200 grader. Bagetid: 30-40 minutter.

Forord:
Ris og ost tilberedt i gratin kan serveres som en lille selvstændig ret, men kan også serveres som tilbehør til skinke, kogt tunge, stegt fisk eller hvor man i øvrigt ville servere ris.

Vareforbrug til 4 personer:
5 dl kogte, langkornede ris
1½ dl reven ost, emmentaler
salt
peber
2 dl mælk
1½ dl rasp
3 spsk. smeltet smør
Ris i gratin
Sådan skal man gøre:
  1. Fordel halvdelen af risen i et smurt, ovnfast fad.
  2. Læg halvdelen af den revne ost over og drys med salt og peber.
  3. Fordel resten af risen over og drys med den resterende ost. Drys med salt og peber.
  4. Bring mælken i kog og hæld den i fadet.
  5. Drys raspen på overfladen og hæld det smeltede smør over.
  6. Sæt retten i en 200 grader varm ovn til overfladen er gylden og sprød, ca. 30-40 minutter.
Tips:
Retten kan evt. krydres yderligere med reven muskatnød, hvis det passer til den ret, man ønsker at servere risen til.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com