Gratineret ris med æg Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 45 minutter.
Ovntemperatur: 225 grader. Bagetid: 15 minutter.

Forord:
Denne enkle risret mætter godt, men er alligevel kaloriefattig. Tilmed er den billig. Den hører til de retter, der kan tilberedes i forvejen og derefter kun behøver at varmes op inden serveringen.

Vareforbrug til 4 personer:
6 dl langkornet ris
vand
salt til kogningen
6 hårdkogte æg
2 ds. tomatsuppe
½ spsk. citronsaft
1 tsk. karry
1 ds. muslinger (250 g)
4 spsk. reven ost
Gratineret ris med æg
Sådan skal man gøre:
  1. Risene koges løse efter pakningens anvisning.
  2. Æggene pilles og halveres.
  3. Risene lægges i et smurt ovnfast fad. Æggene og de afløbne muslinger lægges over på.
  4. Tomatsuppen spædes med vand, efter dåsens anvisning og kommes i en kasserolle sammen med muslingelagen, citronsaft og karry.
  5. Blandingen varmes op og hældes over retten.
  6. Drys den revne ost over.
  7. Gratinér i ovnen ved 225 grader i ca. 15 minutter.
  8. Servér salat til.
Tips:
Muslingerne kan erstattes af rejer.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com