| Risruder med fars |
 |
|
Frysning: Ikke fryseegnet. |
Tilberedningstid: Ca. 1 time. |
Ovntemperatur: 200 grader. Bagetid: 25 minutter. |
|
Forord:
En appetitvækkende og anderledes risret med fars. Den er morsom at prøve, hvis man vil byde på noget godt, som ikke er så dyrt. |
|
Vareforbrug til 4 personer:
2 dl langkornet ris (160 g)
4 dl vand
1 løg
2 spsk. smør eller margarine
400 g magert, hakket flæskekød
1 tsk. salt
¼ tsk. sort peber
2 æg
1½ krydderurter, f.eks. merian, timian og oregano
2 dl ketchup
150 g ost, f.eks. port salut eller danbo |
|
Sådan skal man gøre:
- Kog risen i usaltet vand for svag varme under låg i 18 minutter.
- Pil og hak løget. Svits det i fedtstoffet.
- Det hakkede kød brunes let sammen med løgene nogle minutter. Der krydres med salt og peber.
- Bland ris, kød, let piskede æg og krydderier. Smag retten til evt. med mere salt.
- Kom blandingen i en usmurt firkantet form 20 x 20 cm.
- Hæld ketchup over og drys oregano på.
- Bag i en 200 grader varm ovn i ca. 20 minutter.
- Skær osten i små tynde trekanter og læg dem på ketchupen. Bag i yderligere 5 minutter.
- Skær retten i portionsstykker og servér den varm med ærter, tomater og grøn salat.
|
|