Makaronigratin med revne gulerødder Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 1 time.
Ovntemperatur: 200 grader. Bagetid: 40 minutter.

Forord:
Makaroni og spaghetti er noget, de fleste børn værdsætter, på grund afden milde og neutrale smag. Ved iblanding af revne gulerødder og tilsætning af æg får man en gratin, der er mild i smagen og med et stort indhold af sunde næringsstoffet.

Vareforbrug til 4 personer:
100 g makaroni
300 g gulerødder
vand
salt
25 g smør
1 dl reven, mild ost
2 æg
4 dl mælk
salt
peber
rasp
2 spsk. reven ost
smør
Makaronigratin med revne gulerødder
Sådan skal man gøre:
  1. Kog makaronierne knapt møre i letsaltet vand.
  2. Skræl gulerødderne og riv dem på råkostjernets grove del.
  3. Hæld vandet fra makaronierne og lad dem dryppe godt af, før de blandes med smør og ost.
  4. Bland de revne gulerødder i og hæld det i et smurt gratinfad.
  5. Pisk æg og mælk sammen, krydr med salt og peber og hæld det i fadet.
  6. Drys med rasp og lidt reven ost. Læg et par tynde skiver smør på og sæt fadet i ovnen ved 200 grader i ca. 40 minutter.
  7. Serveres varm til skinke eller røget medisterpølse.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com