Ris- og spinatpande Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 1 time.
Ovntemperatur: 200 grader. Bagetid: 30 minutter.

Forord:
Ris er med sin milde smag en god sammensætning med spinat, hvis smag godt kan være lidt for gennemtrængende. Ligesom smør mildner risen den lidt.

Vareforbrug til 4 personer:
1½ dl ris
5 dl kødbouillon
1 pk. dybfrossen spinat (200 g) eller
tilsvarende mængde frisk
150 g røget skinke
1 æg
salt
reven muskat
smør til stegning
Ris- og spinatpande
Sådan skal man gøre:
  1. Kog risene i 10-12 minutter.
  2. Hak spinaten med en kniv på et bræt. Den frosne spinat behøver ikke tø helt op, før den hakkes og det går meget lettere.
  3. Bland spinaten i risen.
  4. Skær kødet i terninger og bland dem i risen sammen med æg og krydderier.
  5. Hæld blandingen i et smurt ovnfast fad.
  6. Læg nogle tynde skiver smør på og sæt fadet i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter.
  7. Serveres med groft brød, råkostsalat eller friske tomater.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com