| Tunfisksalat |
 |
|
Frysning: Ikke fryseegnet. |
Tilberedningstid: Ca. 15 minutter. |
|
Forord:
Til denne salat bruges tunfisk natural eller i olie, men der er ikke noget i vejen for at erstatte tunen med makrel i tomat, det bliver en udmærket og billig variation af denne gode salat. |
|
Vareforbrug til 4 personer:
2 ds. tunfisk eller ca. 400 g
3 hårdkogte æg
4 tomater
grøn salat
1 dl finthakket selleri
eller 1½ dl strimlet bladselleri.
Salatsauce:
2 dl creme fraiche 18%
1 spsk. hakket løg
1 spsk. lys fransk sennep
salt
peber |
|
Sådan skal man gøre:
- Lad tunfisken dryppe af i en sigte.
- Pil æggene og skær dem i både.
- Skær tomaterne i både.
- Skær den skyllede og afløbne salat i strimler.
- Anret alle ingredienserne i en salatskål.
- Til salatsaucen røres creme fraiche op med løg og sennep.
- Salatsaucen smages til og anrettes i en skål eller hældes over salaten.
- Der serveres brød og smør til.
Tips:
Hvis man ikke ønsker at sellerien bliver mørk, kan man lægge den i vand, tilsat lidt eddike. |
|