| Agurksalat med creme fraiche |
 |
|
Frysning: Ikke fryseegnet. |
Tilberedningstid: Ca. 10 minutter + saltning. |
|
Forord:
Dette er en ny måde at lave agurksalat på. Den er god, hvad enten den spises selvstændig eller serveres til stegt kød, røget skinke eller pølse. |
|
Vareforbrug til 4 personer:
1 agurk, ca. 500 g
2 tsk. salt
2 dl creme fraiche 18% eller 38%
frisk kværnet peber |
|
Sådan skal man gøre:
- Agurken skrælles og skæres i tynde skiver.
- Agurkskiverne lægges i en skål og drysses med salt.
- Lad agurken trække 15-20 minutter og kast den saft, der dannes bort.
- Bland creme fraichen med agurkeskiverne og smag til med frisk kværnet peber.
- Servér salaten afkølet.
Tips:
Creme fraichen kan erstattes af yoghurt naturel og salaten kan pyntes med 10-12 sorte oliven. Denne variation er en spændende forret, der bliver ekstra god, hvis yoghurten tilsættes et fed presset eller finthakket hvidløg. |
|