Hytteostsalat Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 20 minutter.

Forord:
Hytteosten bliver mere og mere populær, efterhånden som vi lærer at anvende den på forskellig måde. Her er den anvendt i en mættende og god salat i festlige farver.

Vareforbrug til 4 personer:
1 bæger hytteost, 500 g
salt efter smag
4-5 skiver syltede rødbeder
1 syltet agurk
125 g grønne, frosne bønner eller bønner fra dåse
8-10 champignoner
50 g selleri
persille til pynt
et drys sort peber
Hytteostsalat
Sådan skal man gøre:
  1. Rør hytteosten med salt.
  2. Skær rødbedeskiverne i stave og agurkerne i terninger og bland det i hytteosten.
  3. Giv bønnerne et kort opkog i letsaltet vand og lad dem afkøle. Anvendes bønner fra dåse, hældes væden fra.
  4. Skær den rensede selleri i strimler og champignonerne i skiver.
  5. Skær bønnerne igennem en gang og bland herefter alle ingredienser i hytteosten.
  6. Drys med hakket persille og groftkværnet peber.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com