Ostesalat med radiser Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 20 minutter.

Forord:
Gode salatopskrifter kan man aldrig få nok af. Her har vi lavet en ostesalat med bladselleri, peberfrugt og radiser - altså alle de grønsager, som specielt egner sig godt sammen med ost.

Vareforbrug til 4 personer:
1 salathoved
4 stilke bladselleri
1 bdt. radiser
½ grøn peberfrugt
1 salatløg
300 g danbo ost

Dressing:
6 spsk. olie
2 spsk. vineddike
½ tsk. salt
peber efter smag
1 knivspids paprika
Ostesalat med radiser
Sådan skal man gøre:
  1. Skyl og rens grundigt alle grønsagerne.
  2. Skær salaten i strimler, men gem et par af de pæneste blade til pynt.
  3. Skær bladsellerien og radiserne i tynde skiver.
  4. Fjern kernerne fra peberfrugten og hak den. Pil løget og skær det i tynde ringe.
  5. Skær osten i terninger.
  6. Bland alle ingredienser i en salatskål.
  7. Pisk dressingen sammen og hæld den over salaten. Pynt til sidst med de hele salatblade.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com