| Isabellasalat |
 |
|
Frysning: Ikke fryseegnet. |
Tilberedningstid: Ca. 40 minutter. |
|
Forord:
En salat tilsat pølse, æg og kartofler er mættende og kan udemærket gøre det ud for et måltid. De fleste pølser kan anvendes til salaten og behøver ikke koges, da de er behandlet ved røgningen. Vi forslår røget medister eller kødpølse. |
|
Vareforbrug til 4 personer:
2 kogte kartofler
ca. 75 g selleri
100 g pølse
1 syltet agurk
2 hårdkogte æg
1 porre
1 bdt. purløg
1 dl creme fraiche
1 dl mayonnaise
½ tsk. paprika
1-2 spsk. citronsaft
evt. salt |
|
Sådan skal man gøre:
- Alle ingredienserne med undtagelse af æg og porre skæres i små terninger. Porren skæres i tynde skiver.
- Mayonnaise og creme fraiche røres til en dressing og smages til. Vær forsigtig med salt (alt efter pølsens saltindhold).
- Bland fyldet i dressingen og garnér salaten med halve æg og purløg.
Tips:
Man kan eventuelt koge sellerien, afkøle og skære den i terninger, inden den kommes i salaten. |
|