Råkostsalat med knækket hvede Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 20 minutter.

Forord:
Salaten består af flere kraftigt smagende grønsager, så den passer godt til krydrede pølse- og farsretter. Tilsætningen af knækkede hvedekerner giver ekstra indhold af protein og E-vitaminer.

Vareforbrug til 4 personer:
3-4 stilke bladselleri
1 grøn peberfrugt
½ agurk
2 tomater
1 bdt. radiser
15 fyldte oliven
1 dl knækkede hvedekerner

Dressing:
1½ spsk. vineddike
5 spsk. salatolie
1 tsk. sennep
1 tsk. salt
1 fed hvidløg
Råkostsalat med knækket hvede
Sådan skal man gøre:
  1. Hæld lidt varmt vand over hvede-kernerne og kog dem i 10 minutter. Hæld vandet fra.
  2. Skær de rengjorte grønsager i fine strimler eller stykker og bland dem i en skål.
  3. Pisk dressingen sammen med knust hvidløg og smag til.
  4. Fordel hvedekernerne på salaten og hæld dressingen over eller servér den til.
Tips:
Råkostsalat skal helst tilberedes lige før serveringen, men er det et spørgsmål om tid, kan man godt findele ingredienserne i forvejen. Råkosten skal da opbevares i køleskab i glas med tætsluttende låg.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com