| Bondesuppe med byggryn |
 |
|
Frysning: Ikke fryseegnet. |
Tilberedningstid: Ca. 30 minutter. |
|
Forord:
Gammeldags retter med gryn er ved at blive meget populære. De er drøje, mættende og billige. Grynene giver et
værdifuldt kosttilskud af såvel vitaminer som protein. Det er en god idé at begynde med gryn i supper og gryderetter. |
|
Vareforbrug til 4 personer:
1 dl byggryn
200 g selleri (1 stk.)
2 gulerødder
1 pastinak
1 porre
1 liter bouillon
½ tsk. salt
1 tsk. merian eller timian
125 g dybfrosne ærter
3 spsk. hakket persille |
|
Sådan skal man gøre:
- Bouillonen bringes i kog.
- Byggrynene tilsættes og koger i 15 minutter.
- Grønsagerne skrælles og skæres i terninger.
- Porren renses og skæres i skiver.
- Grønsager, salt og merian eller timian tilsættes, når der er 10 minutter tilbage af kogetiden for grynene.
- Lad suppen koge ved svag varme i ca. 10 minutter.
- Ærterne tilsættes og suppen koger yderligere 3 minutter.
- Ved serveringen drysses med hakket persille og der gives brød og evt. smør til.
|
|