| Hakkekarbonader med esdragon |
 |
|
Frysning: Ikke fryseegnet. |
Tilberedningstid: Ca. 20 minutter. |
|
Forord:
Esdragon kaldes for de madglades krydderi. Den meget aromatiske krydderurt giver en herlig smag selv til den enkleste
ret. Esdragon passer til kylling og æg, men også fint til forskellige farsretter. |
|
Vareforbrug til 4 personer:
400 g hakket svinekød
1 tsk. salt
½ tsk. peber
1-1½ tsk. esdragon
2 spsk. kartoffelmel
2 æggeblommer
smør eller margarine
Sauce:
2 dl blandet bouillon og fløde
salt
peber
esdragon |
|
Sådan skal man gøre:
- Kødet kommes i en skål og blandes med salt, peber og esdragon.
- Kartoffelmel og æggeblommer tilsættes og farsen røres, til den er ensartet.
- Farsen formes til ovale bøffer, der steges på panden i fedtstof, 2-3 minutter på hver side.
- Karbonaderne anrettes på et varmt fad.
- Panden koges af med bouillon og fløde og koges ind.
- Saucen smages til med salt, peber og esdragon og hældes over karbonaderne. Serveres med pillekartofler og grøn salat.
Tips:
Det giver en meget pikant smag, hvis man presser lidt citronsaft over karbonaderne lige inden de sættes på bordet. |
|