Mørbrad med variation Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 40 minutter.

Forord:
Ekstra saftig og lækker kan man få svinemørbraden, når den tilberedes med spændende fyld.

Vareforbrug til 4 personer:
500 g svinemørbrad
smør til stegning
salt
peber
2 dl bouillon
2 dl piskefløde
1 spsk. hvedemel
2-3 spsk. cognac

Fyld 1:
100 g danablu
2 spsk. cognac

Fyld 2:
75 g smør
1 fed hvidløg
eller
1 spsk. hakket esdragon
eller
½ dl finthakket persille
Mørbrad med variation
Sådan skal man gøre:
  1. Skær hinderne af mørbraden og skær et snit halvt igennem på langs.
  2. Mos Danabluen med en gaffel og rør den med cognac.
  3. Eller rør det blødgjorte smør med én af krydderblandingerne.
  4. Fordel fyldet i mørbraden, luk den sammen og bind med bomuldsgarn eller fæst med grillnåle.
  5. Brøn kødet i smør i en stegegryde. Drys med salt og peber og lad det småstege i ca. 20 minutter. Skal vendes hyppigt.
  6. Tag kødet op, fjern båndet og skær kødet i tynde skiver.
  7. Kog gryden af med bouillon, tilsæt meljævning og hæld piskefløden i.
  8. Lad sovsen koge godt igennem, smag til med salt, peber og lidt cognac.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com