| Brændende kærlighed |
 |
|
Frysning: Ikke fryseegnet. |
Tilberedningstid: Ca. 30 minutter. |
|
Forord:
Det usædvanlige navn på denne ret dækker over en traditional vinterret, der stammer fra det gamle danske køkken. Retten er
så populær, at anbefalinger burde være overflødige - og så er det tilmed en billig ret at lave. |
|
Vareforbrug til 4 personer:
1 kg kartofler (melede)
smør eller margarine
ca. 2 dl mælk eller fløde
10-12 skiver bacon
2-3 løg
salt
peber
muskat |
|
Sådan skal man gøre:
- Kartoflerne skrælles, skæres i mindre stykker og koges møre i usaltet vand.
- Vandet hældes fra og kartoflerne piskes til puré.
- Mælk og fedtstof piskes i lidt efter lidt og mosen piskes luftig.
- Mosen smages til med salt, peber og lidt muskat.
- Baconen skæres i terninger, der ristes sprøde på en tør pande. De fiskes op med en hulske.
- De hakkede løg gyldnes i fedtstoffet.
- Kartoffelmosen anrettes på et fad og overhældes med baconterninger og løg.
Tips:
Baconskiverne kan erstattes med tynde skiver stegeflæsk. |
|