Salviekrydret svinekam Udskriv

Frysning: Fryseegnet (3-4 mdr.) Tilberedningstid: Ca. 2 timer.
Ovntemperatur: 175 grader. Stegetid: 1¼ time.

Forord:
Svinekam er vel den foretrukne steg, dels fordi mange kan lide den, dels fordi kødet er billigere. Der er derfor al mulig grund til at variere tilberedningen.

Vareforbrug til 4 personer:
1 kg svinekam
2 tsk. salt
2 tsk. tørret salvie
1 spsk. friskkværnet peber
Salviekrydret svinekam
Sådan skal man gøre:
  1. Kødet gnides med salt, peber og salvie og lægges på risten i bradepanden.
  2. Det steges i ovnen ved 175 grader til kødet er passende stegt, ca 1¼ time. Der kommes ikke vand i panden og stegen dryppes ikke.
  3. Lad kødet ligge lidt, inden det skæres for.
  4. Kog bradepanden af med vand eller bouillon og smag til med salvie.
  5. Kødet skæres fra benet og skæres i skiver. Serveres med skyen, kartofler, grønne ærter, bønner og gerne salat.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com