| Karryschnitzel med stegte æbler |
 |
|
Frysning: Ikke fryseegnet. |
Tilberedningstid: Ca. 20 minutter. |
|
Forord:
Karry er et gammelt krydderi, som vi sikkert aldrig bliver trætte af at bruge - og det såvel til vore daglige retter, som til
de lidt mere selskabelige anretninger. |
|
Vareforbrug til 4 personer:
4 skiver nakkekam eller stribet flæsk, ca. 600 g
2 spsk. hvedemel
1 spsk. karry
1 tsk. salt
smør til stegning
2-3 æbler
2 spsk. finthakket purløg |
|
Sådan skal man gøre:
- Bland mel med karry og salt.
- Vend kødskiverne i blandingen.
- Skær de skrællede æbler i små terninger.
- Bland æbleterningerne med purløg.
- Brun smørret på panden og brun kødskiverne på begge sider.
- Dæmp varmen og steg kødet nogle minutter til det er mørt.
- Tag kødet op på et varmt fad.
- Kom lidt mere fedtstof på panden og steg æbler og løg heri, til æblerne er møre, men ikke helt stegt ud.
- Garnér schnitzlerne med de stegte æbler og servér med kogte kartofler eller løse ris.
|
|