Rødvinsmarinerede svinekoteletter Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 25 minutter.

Forord:
Man kan altid trylle lidt med en hverdagsret som svinekoteletter ved at lægge dem i marinade. Her har vivalgt at marinere i rødvin, men der er ikke noget i vejen for at marinaden kan krydres med løg, andre grønsager og krydderurter. på den måde kan den samme ret varieres på flere måder.

Vareforbrug til 4 personer:
4 svinekoteletter
2 dl rødvin
½ tsk. peber
1 tsk. salt
smør eller margarine
½ hakket løg
1½ spsk. kinesisk soya
1 dl piskefløde
Rødvinsmarinerede svinekoteletter
Sådan skal man gøre:
  1. Læg koteletterne i et fad og overhæld dem med rødvin. Lad dem trække til næste dag, vend dem af og til.
  2. Tag kødet op og dup det tørt. Drys med salt og peber og brun koteletterne på begge sider. Lad løget brune med til slut.
  3. Hæld rødvinsmarinaden over koteletterne, tilsæt soya og lad koteletterne snurre under låg i ca. 10 minutter, alt efter tykkelse. De må ikke blive tørre.
  4. Tag koteletterne op og hold dem varme. Lad skyen koge ned med piskefløde, smag til med salt og peber og jævn om nødvendigt med lidt maizena udrørt i kold rødvin. Servér med kogte kartofler og salat.
Tips:
Husk at kødet skal ligge 1 døgn i rødvinsmarinaden.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com