| Frikadeller med hytteost |
 |
|
Frysning: Ikke fryseegnet. |
Tilberedningstid: Ca. 30 minutter. |
|
Forord:
En fars der er tilsat hytteost, får en god konsistens og en fin smag. Krydringen kan varieres alt efter, hvad familien
sætter pris på. Frikadeller er i øvrigt en herlig ret at eksperimentere med krydderier i. På den måde kan man lære mere om
spændende urter og krydderier. |
|
Vareforbrug til 4 personer:
400 g hakket kalv og flæsk
150 g hytteost
1 tsk. salt
½ tsk. peber
1 tsk. timian
evt. en anelse muskatnød
1 lille revet løg
3 spsk. hvedemel
1 æg
2-2½ dl mælk
smør eller margarine til stegningen |
|
Sådan skal man gøre:
- Har hytteosten store korn, hakkes disse med en kniv.
- Osten blandes i det hakkede kød.
- Salt, krydderier, revet løg og mel tilsættes.
- Æg, mælk tilsættes og kødet røres til en enartet fars.
- Farsen formes til frikadeller og steges på panden. Serveres med brunet smør eller pandesauce, kogte kartofler og salat.
Tips:
Det er nemmere at forme frikadellerne, hvis skeen først dyppes i fedtstoffet på panden. |
|