Krydrede frikadeller med tomatsalat Udskriv

Frysning: Fryseegnet (frikadellerne). Tilberedningstid: Ca. 30 minutter.
Indsendt af: Vivian

Vareforbrug til 4 personer:
Fars:
800 g hakket svinekød
2½ tsk. salt
1 tsk. peber
1½ dl havregryn
1 finthakket løg
2 æg
1¼ dl mælk
2 tsk. timian
2-3 hakkede fed hvidløg
2-3 spsk. olie til stegning

Tomatsalat:
10 tomater
½ tsk. sukker
1 finthakket løg
4 spsk. olie
¾ spsk. hvidvinseddike
salt og peber

Tilbehør:
Hvedeflutes
Krydrede frikadeller med tomatsalat
Sådan skal man gøre:
  1. Rør alle ingredienserne sammen til en ensartet fars og form denne til frikadeller med en spiseske.
  2. Brun frikadellerne i olien på en pande ved god varme.
  3. Dæmp varmen og steg dem i yderligere 3-4 minutter på hver side.
  4. Tag evt. nogle frikadeller fra til madpakken næste dag.
  5. Skær tomaterne i tynde skiver og læg disse taglagt på et fad.
  6. Strø sukker over og dernæst løg.
  7. Rør olie og vineddike sammen og smag til med salt og peber.
  8. Hæld dressingen over tomaterne.
  9. Lun flutene i ovnen.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com