Skipperragout Udskriv

Frysning: Fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 1 time.

Forord:
Masser af gode retter kan tilberedes og serveres i gryden. Det er praktisk at gå til, både for den der har »køkkentørn« før middagen, men også for den der skal klare oprydningen.

Vareforbrug til 5 personer:
¾ kg svinesmåkød
smør til stegning
1 spsk. karry
2 dl vand
salt
peber
250 g æbler
125 g svesker
2-3 spsk. eddike
sukker efter smag
Skipperragout
Sådan skal man gøre:
  1. Skær kødet i terninger.
  2. Brun lidt smør i en stegegryde, kom karry i og brun kødet heri.
  3. Tilsæt vand, salt og peber og lad kødet småstege i ca. 45 minutter.
  4. Skræl æblerne og skær dem i stykker.
  5. Kom svesker og æblestykker i og lad det koge i ca. 5 minutter.
  6. Smag retten til med eddike og sukker og kom evt. jævning i.
  7. Serveres med løse ris eller kogte kartofler.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com