|
|
| Jordbær-rabarbermarmelade |
 |
|
Frysning: Se tips. |
Tilberedningstid: Ca. 1 time. |
|
Forord:
Jordbærsæsonen er kort, så det gælder om at udnytte bærrene i den tid, vi har dem. Dels på morgenbordet med ymer eller yoghurt
og dels til middag, serveret på den traditionelle måde med mælk eller fløde - og fremfor alt noget til fryseren ellers
vinterens forrådsglas. |
|
Vareforbrug:
1 kg jordbær
1 kg rabarber
750 g sukker
1 dl vand
geléringsmiddel
konserveringsmiddel |
|
Sådan skal man gøre:
- Jordbærrene skylles, nippes og skæres i skiver.
- Rabarberstilkene skylles og skæres i fine stykker.
- Frugten drysses lagvis med sukker og stilles koldt til næste dag.
- Bringes langsomt i kog og koges 15 minutter med vandet.
- Tilsættes geléringsmiddel, se fremgangsmåden på etiketten.
- Skummes og hældes på rene glas, der er skyllet med konserveringsmiddel.
- Afkøles lidt før glassene bindes til.
- Opbevares koldt og mørkt.
Tips:
Jordbær er egnede til dybfrysning. Hele eller halve drysset med sukker. Beregn 1 dl sukker pr. kg bær. - Eller som "frysetøj".
Mos bærrene eller findel dem på blender eller i kødmaskine. Tilsæt sukker, ca. 1 dl pr. kg bær og fyld frysetøjet i fryseemballage
i små portioner. For at frysetøjet ikke skal blive tyndt efter optøning, tilsættes Hvid Melatin før indfrysning. |
|
|