Pickles Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 1 time + trækketid

Forord:
Pickles er syltede grønsager i stærkkrydret eddike. Pickles er ret enkelt at lave selv og egner sig som pynt på smørrebrød eller som tilbehør til kødretter.

Vareforbrug:
20 små agurker
1 blomkål
½ kg grønne bønner
25 perleløg
15 grønne tomater
8 gulerødder
mel og vand (til jævning)
konserveringsmiddel

Saltlage:
2 spsk. salt pr. liter vand

Eddikelage:
1½ l eddike
750 g sukker
3-4 spsk. mel
2 spsk. karry
1 spsk. colmanssennep
Pickles
Sådan skal man gøre:
  1. Rens grønsagerne, skær dem i mindre stykker og læg dem i saltlage et døgn.
  2. Bring eddike og sukker i kog, kom de afdryppede grønsager i og lad dem koge 8-10 minutter. De må ikke koges bløde, men skal have en sprød fast konsistens.
  3. Tag grønsagerne op i et rent fad med en hulske.
  4. Rør karry og sennep sammen med en lille smule af eddikelagen og tilsæt det.
  5. Rør en jævning af mel og vand og hæld det i eddikelagen, og lad det koge godt igennem.
  6. Læg grønsagerne tilbage i gryden og lad dem få et opkog. Smag lagen til. Tilsæt konserveringsmiddel og hæld picklesen i glas.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com