Dyreryg Udskriv

Frysning: Fryseegnet (2-3 mdr.) Tilberedningstid: Ca. 1¾ time.
Ovntemperatur: 200 grader. Stegetid: 1 time.

Forord:
Tidligere stegte man altid dyreryggen med mælk for at undgå, at det fine kød blev tørt. I denne ret buges der kalvefond for at få dyresmagen frem og stegen bliver ikke tør.

Vareforbrug til 4 personer:
1 dyreryg
tynde spækskiver
salt
peber
5 dl kalvefond
2 bæger creme fraiche 38%
rønnebær- eller ribsgele
evt. maizena
Dyreryg
Sådan skal man gøre:
  1. Fjern evt. hinden fra dyreryggen ved at snitte ned langs rygbenet med en lille skarp kniv og skær ud under hinden.
  2. Dæk kødet med spækskiver og bind dem fast.Gnid med salt og peber og læg kødet på risten med bradepanden under.
  3. Brun kødet i ovnen ved 200 grader i 15 minutter og dæmp derefter varmen til 160 grader og hyld fonden ved.
  4. Steg stegen i ca. 1 time i alt. kødet må ikke gennemsteges.
  5. Kog skyen ind med creme fraiche og smag til med salt, peber og gele. Jævn evt. med lidt maizena rørt ud i kold suppe eller vand.
  6. Skær fileterne af benet, de skal skæres i 2-3 cm. tykke skiver og læg dem tilbage på benet. Husk mørbraden på undersiden.
Tips:
Serveres med små smørbrunet kartofler, gele og waldorfsalat. Pynt med brøndkarse.

© Copyright by: www.mortens-lille-fristed.com